Parforholdet

Hverdagen er ofte travl med job, familie, venner og fritidsaktiviteter.

Vi tager meget forgivet og mange ting forbliver usagt. Forholdet bliver trivielt og vi glemmer hinanden.

Vi sætter tid af til at drikke kaffe med veninderne eller se en fodboldkamp med vennerne. Men husker vi vores parforhold og os selv?

Når vi kommer hjem, er vi ofte trætte og der er hverdagsting der skal ordnes før vi kaster os på sofaen og måske endda falder i søvn.

Hvordan genfinder vi nærværet? Det kan være svært at bryde vanerne, men det KAN lade sig gøre.

Man kan godt ligge på sofaen efter en lang dag, sammen. I stedet for at ligge i hver sin ende kan man ligge sammen. Mærk hinandens kropsvarme, set starter vores produktion af oxytocin som er kærlighedshormon. Der skal ikke ret meget til.

Der sker mange gode ting når vi rører ved hinanden. Selv en lille berøring når du går forbi din partner i køkkenet eller et kram gør meget. Det er også en bekræftelse/anerkendelse af din partner.

Kommunikation er meget vigtigt i parforholdet, også selv om man har været gift i 25 år.

Sæt ord på at det din partner gør, værdsætter du. Det behøver ikke at være kompliceret. Prøv at starte en sætning med:


Jeg bliver virkelig glad når du…

Jeg syntes at du gør det godt når du…

Jeg kan godt lide når du…

En lille bekræftelse rækker langt.


Der opstår ofte nogle frustrationer og udfordringer. De kan ende i et skænderi. I stedet for at det kommer ud i vrede, bevar roen. Prøv at starte en sætning med:


Jeg bliver frustreret når…

Jeg bliver ked af det når…

Jeg har brug for…


Det er vigtigt at du lytter til din partner. I er et team der skal arbejde sammen. I skal have hverdagen og hinanden til at fungerer.

I har en historie sammen og det kan være svært at komme videre fra de gamle ting der nærer. En parterapeut kan være en hjælp til at løse de gamle knuder.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig - kontakt@sexologregina.dk